Barrel Aged Naked Evil BWW - wow !

Jeg var for nyligt så heldig at smage en Barley Wine fra det amerikanske bryggeri Hoppin' Frog Breweries. Det er et af de bryggerier som Drikkeriget importerer øl fra, og det er da også i Ølbutikken den er købt, specielt anbefalet af Jeppe. Den var sindsygt dyr, men det var også en helt fantastisk øl.

Barrel Aged Naked Evil BWW
Hoppin' Frog

Hopppin Frog skriver selv, at de blev inspireret til øllen på en tur til Belgien. I anledning af bryggeriets jubilæum valgte de så at brygge en Belgian Barley Wine, og for at give den et ekstra pift, lagrede de den på whiskeytønde.

Det er en rigtigt flot ravgylden øl på hele 11,3% alc. Skummet var flødefarvet, og forsvandt naturligvis hurtigt. De andre øl fra Hoppin Frog har et billede af bryggeriets logo, den mystiske frø, på etiketten, men denne øl har heldigvis lidt mere stil, og har i stedet en god del info om øllen.
Jeg syntes at aromaen var helt fantastisk. Den havde en rigtig god sødme, med duft af honning og korn, og i betragtning af hvor stærk den er, var der utroligt lidt duft af alkohol.
Jeg syntes også at smagen var helt fantastisk. Her kom den belgiske gær rigtigt til udtryk, med den gode smag af blommer osv som det kan give. Sammen med alkoholen og den megen honning sødme, gav det en rigtig god smag som af sherry. Jeg syntes også at man kunne smage egetræ, og et strejf af whiskey, som rigtigt blev tydeligt i den lange eftersmag.
Jeg syntes at Barrel Aged Naked Evil BWW var en utroligt god øl. God kraftig smag, god sherryagtig sødme og en god lang eftersmag. Mums, jeg elsker Barley Wine. Jeg gav den en karakter på 9,5 ud af 10.

Peter fra Master of Hoppets anmeldte, sammen med Jacob, BaneBWW i september, og de var næsten lige så glade for den som mig, idet de gav den henholdsvis 92% og 95% i karakter. Selv kunne jeg jo også rigtigt godt lide den Silk Porter fra Hoppin' Frog som jeg anmeldte i januar, så jeg tror da at jeg vil anskaffe mig nogle flere af deres øl, selvom de er temmeligt dyre.

Blåbær - verdens bedste Lambic

Hvert år brygger Cantillon en lambic på blåbær, lavet specielt til Ølbutikken. Der brygges kun nogle få hundrede flasker, og da den ligger højt på Ratebeers liste over de bedste øl i verden, er den enormt hypet, og temmeligt dyr. Jeg anskaffede mig en lille flaske af 2011 årgangen, og i gode venners lag, fik jeg sidste weekend smagt på de dyre sure dråber.

Blåbær 11
Cantillon

En Lambic er jo en spontantgæret øl, og når de brygger den på Cantillon foregår det på gammeldags maner, hvilket bl.a. indebærer at det lagres på trætønder. Processen er så 'spontan', at hver af de færdiggærede tønder kan smage ret forskelligt. Nogle tønder vil være gode, og andre vil være blevet dårlige. Da Blåbær 2011 blev brygget, var der, som jeg har forstået det, så mange af tønderne som ikke kunne bruges, at der blev meget mindre øl end planlagt, og det gjorde den jo ikke nemmere at få fingre i.

Cantillon Blåbær er en uklar mørkerød/lilla frugt lambic, med et ikke-eksisterende hvidligt skum. Jeg synes at det er en ret flot øl, på trods af etikettens lidt simple tegning af en snerpende cowboy. Som alle Cantillon flasker er den lukket med både en prop og en kapsel; så er der styr på tingene :)
Jeg syntes at aromaen var forholdsvis afrundet af en lambic at være, og rigtig god selvom den ikke var så kraftig. Den duftede af bær, og så den eddikeagtige surhed, som spontantgærede øl har, men den er slet ikke så syrligt skræmmende som nogle af Cantillons andre lambic'er.
Jeg syntes at smagen var ret god. Ligesom i fx kirsebær og hindbær lambic, Kriek og Framboise, smager Blåbær lambic'en også rigtigt meget af selve bærene. Blåbær Lambic er slet ikke så gennemtrængende sur som nogle lambic øl, da blåbær smagen næsten overdøver det, men syrligheden ligger der stadigt i baggrunden, og giver en spændende kompleks smag.
Den syrlige/eddike agtige smag kommer først rigtigt frem i eftersmagen, hvor der dog også er lidt sødme. Det altdominerende er dog selve smagen af blåbær, og den bliver også hængende rigtigt længe i eftersmagen.
Jeg må desværre melde, at alt det blåbær altså ikke lige var mig. Jeg synes da at det smager ok, men det bliver altså for meget i det lange løb.
Samlet ender Blåbær derfor på en karakter på 8 ud af 10.

Det optimale, ville jo være at købe 2 flasker af øllen, og så drikke en frisk og gemme den anden i et par år, for at se hvad der sker. Det kunne være sjovt, men med en pris på 120,- for 33cl synes jeg ligesom at det er nok at købe en. En god grund til at købe flere er dog, at man med en Blåbær lambic kan bytte sig til næsten hvad som helst af andre hypede øl, fx Three Floyds superstout Dark Lord.
Jeg har lige set på Facebook, at 2012 udgaven af Blåbær er blevet lagt på fad, så verdens blåbær fans har noget at se frem til :)

Ny side med ølsmagninger

Som den observante læser måske allerede har set, så har jeg lavet en ny fane her på bloggen, hvor man kan se alle mine ølsmagninger.

Jeg anmelder øl i et hjemmelavet smagsskema, som ligge på Google Docs, og derfor har jeg nu fundet ud af at vise alle anmeldelserne direkte her på bloggen.

Ja, man skal nok være forholdsvis nørdet for at synes at det er smart, men det er jeg også :)

Liquorice Stout - lækker porter med rålakrids

Liquorice Stout er lavet i samarbejde mellem Svaneke Bryghus og Johan Bülows Bornholmske firma Lakrids. Der tilsættes ofte lakrids til en god porter, men det er vist sjældent, at der som her benyttes ægte lakrids. Jeg har ikke så gode erfaringer med øl fra Svaneke, så trods lakridsen greb jeg denne Lakrids Stout an med en vis skepsis.

Liquorice Stout
Svaneke Bryghus

Det er en flot kaffesort porter på 6% alc., med et tæt lysebrunt skum, som hurtigt forsvandt.
Øllen er lavet med persisk rålakrids, hvilket faktisk er det samme som det vi kalder engelsk lakrids, men her kaldes persisk fordi lakridsroden oprindeligt stammer derfra. De bruger 2,5 kg rålakrids pr 1000 liter øl, og det kan både lugtes og smages.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god. Der var en dejlig lugt af lakrids, men ikke så meget at det overdøvede sødmen og den mørke malt, som hører til i en god porter. Jeg kunne også rigtigt godt lide smagen. Her var også rigtigt meget lakrids, men alligevel en fin balance. Der er mange øl som bruger stjerneanis, fenikkel eller andet for at give øllen en krydret lakridssmag, men jeg syntes tydeligt at kunne smage at der her var brugt rigtig lakridsrod. Det har en helt særlig smag, som jeg syntes passede rigtigt godt til porter smagen. Der var en meget lang eftersmag, hvor den sødlige smag af lakridsrod blev hængende længe.
Jeg syntes at Lakrids Stout var en rigtig god øl, og meget bedre end jeg havde forventet fra Svaneke Bryghus, så jeg gav den en samlet karakter på 8,5 ud af 10.

De gode Lakrids fra Bornholm er vældigt populære, og Lakids Stouten har nydt godt af dette. Den sælges mange steder bl.a. hos landets vinhandlere, som det omtales her i en fin artikel om øllen, fra julen 2010.
Lakrids i øl kan  smage vældigt godt, hvis der er en ordentlig balance i øllen, og det synes jeg at der er i Liquorice Stout.

Rinku-Steinur - lavastens øl fra Færøerne

Okkara er et bryggeri fra Færøerne som startede brygningen i 2010. Den legendariske brygger Peter Klemmensen, fra Thisted Bryghus, har hjulpet dem med opstarten, og er sikkert inspitator til denne øl, Rinku Steinur, da der er brugt Klemmensens 'baby', lavasten, i brygningen.

Rinku Steinur
Okkara

Den er på 5,8%, da det er den højeste alkoholstyrke man måtte lave øl med på Færøerne, og som en gimmick, sidder etikketterne på øllene også 5,8% skævt. Lovet blev faktisk ophævet i maj 2011, men historien er jo stadigt meget sjov :)
Det er en flot kobberrød pilsner, med et tæt cremefarvet skum, som efterlod blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var ganske god, med en duft af malt, karamel og humle.
Jeg kunne også godt lide smagen, selv om den var noget ascorbinsyre syrlig, for jeg syntes at syrligheden, blev udmærket afbalanceret af en stor karamel sødme. Lavasten tricket, hvor de sænker 800 C. varme lavasten ned i urten, og lader det ligge i under den første gæring, skaber en ret fin karamel smag, som giver Rinku Steinur lige lidt mere smag og dybde, og giver en ret god mundfylde af en pilsner. Eftersmagen var halvlang, med en udmærket bitterhed.
Jeg syntes faktisk at det var en ganske udmærket pilsner, og jeg gav den en samlet karakter på 6,5 ud af 10.

Steen på Tid til en Øl anmeldte Rinku Steinur tidligere på måneden, men han var ikke synderligt begejstret for den. Jeg synes nu at den er fin nok, og glæder mig til, om der kommer nogle lidt mere spændende øl fra Okkara, nu hvor Færøernes 5,8% grænse er blevet ophævet.

Ale No. 16 - storsælger fra Refsvindinge

Ale No. 16 var en af de første 'specialøl' jeg begyndte at drikke. Jeg syntes dengang at det var en fantastisk øl, med en god mørk og sødmefyldt smag... men der er desværre sket meget siden da, for nu er jeg faktisk ret skuffet over den. Om det er min smag som har ændret sig, eller øllen faktisk er blevet dårligere, det skal jeg ikke kunne sige,  for den er fyldt med tilsætningstoffer.

Ale No. 16
Refsvindinge

Det er en klar kobberrød Ale på 5,7% alc., med et flødefarvet skum, som hurtigt forsvandt.
Jeg syntes at aromaen var forholdsvis kedelig, med en duft af karamel og den syrlige humle aroma, som øl får når de er tilsat ascorbinsyre. Smagen syntes jeg var ok, for selv om der kun var en nogenlunde mundfylde, og en kunstig smag af karamel og ascorbinsyre, var det udmærket balanceret med malt sødmen.  Eftersmagen var ok, med en udmærket sødme.
Jeg må sige, at jeg blev slemt skuffet over Ale No. 16. Det er kun 1,5 år siden, at jeg gav den rigtigt gode karakterer, men denne gang syntes jeg altså at det var en temmelig tynd kop te, og jeg gav den en karakter på 4,5.

Altså, nu er det jo ikke så længe at jeg er gået op i den slags, men jeg husker det altså ikke som at Ale No. 16 skulle være tilsat både kuldioxid, karamel farve og ascorbinsyre... det er jo en industriøl af værste skuffe... har det virkeligt altid været det?

Fraoch Heather Ale - fantastisk skotsk øl med lyng !

Næsten alt øl brygges med humle, men enkelte bryggerier eksperimenter med andre, gamle eller nye, bitterstoffer. Nogle af de mere kendte er porse og grut, og så er der jo den berømte aspargesøl fra Herslev Bryghus. Det skotske bryggeri Williams Bros Brewing Co brygger deres øl Fraoch Heather Ale med en gammel skotsk metode, hvor man bruger lyng og porse i stedet for humle, og det er en af de bedste øl jeg har smagt længe.

Williams Bros Brewing startede i 1988, da en ældre dame kom med en gammel opskrift på lyngøl, leann fraoich, som hun gerne ville have hjælp med at brygge. Det fik hun, mod at de fik opskriften af hende, og da de begyndte at sælge af øllen, blev det en stor success. Bryggeriet laver nu 25 forskellige øl, mange af dem brygget efter gamle opskrifter, eller med usædvanlige ingredienser.

Fraoch Heather Ale
Williams Bros Brewing

Fraoch Hether Ale er en flot gylden øl på 5% alc., med et tæt hvidt skum som forsvandt hurtigt. Det var en klar øl, med en moderat karbonering.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god. Der var en tydelig duft af de krydrede lyngblomster, men det var på ingen måde overvældende, men var fint balanceret af en god duft af malt, og en fin bitterhed som godt kunne stamme fra humle. Jeg syntes også at der var en antydning af røg, men det stammer nok fra lyngen, for jeg tror ikke at der er anvendt røgmalt. Noget af blomsterduften stammer formentligt også fra porsen.
Smagen syntes jeg var helt fantastisk. Der var en dejlig blomster krydret smag fra lyngen, en god maltet sødme, og igen ligesom antydningen af røg. Tilsammen gav det en rigtig god balance, og en skøn kraftig mundfylde. Eftersmagen var halvlang, og havde også en god balance mellem sødme, bitterhed og krydderier.
Alt i alt blev jeg meget positivt overrasket over Fraoch Heather Ale, og gav den en karakter på 9 ud af 10.

Øldrikkere som godt kan lide at deres  øl smager af grapefrugt, vil nok ikke være så positivt stemt over Fraoch som jeg, men jeg er mere til sødlige fyldige øl, end til bitterbomber.

Året Ølnyhed 2011

De Danske Ølentusiaster har sat gang i afstemningen hvor de skal afgøre, hvilke nye øl, som ølentusiasterne mener var de bedste i 2011.

Listen over nye øl er de sidste år blevet lavet af Beerticker, men efter  uoverensstemmelser mellem Beerticker og ølentusiasterne, har disse i år selv måtte lavet listen. Det store arbejde med at indsamle listen over øl, er lavet af Kjeld Vang Lauritsen fa ølentusiasternes bestyrelse, men selv om det selv sagt må have været en kæmpe arbejde, og taget mængder af tid, har årets liste tydeligt illustreret forskellen på en liste lavet af en entusiast, og en liste lavet af en professionel. Den er simpelthen spækket med fejl, og mangler desuden 40 øl. Ølentusiasternes bestyrelse vil åbenbart hellere bruge penge på store 'studierejser' til sig selv, end på at få lavet en pålidelig ølliste. Ja, ja...

I løbet af januar kunne medlemmerne af ølentusiasterne stemme på, hvilke af de 576 øl, som var med på listen, som skulle i finalen. Og her i løber af februar, kan man så stemme på hvilke 2 af disse skal vinde. Som noget nyt er der nemlig 2 kategorier, nemlig under 6% og over 6% alkohol.
Man kan stemme på disse øl:

ØL op til 5,9 %	BRYGGERI	ABV
Dansk Blindesamfund 100 år	Midtfyns Bryghus	5,6%
Dryhop	Hornbeer	5,0%
Rauch Bier	Krenkerup Bryggeri	5,2%
Røde Mor	Bryggeriet Refsvindinge	4,6%
Session Pilsner	Svaneke Bryghus	5,0%

ØL 6% og derover	BRYGGERI	ABV
Fanø Imperial X-mas Porter (Kunstner Øl No. 1)	Fanø Bryghus	10,0%
Gleipner	Midtfyns Bryghus	9,1%
Rough Snuff Legal Version	Midtfyns Bryghus	9,5%
The Fundamental Blackhorn	Hornbeer	11,0%
Willemoes Jul 2011	Bryggeriet Vestfyen	10,0%

Jeg har faktisk kun smagt 4 af øllene, hvilket dog er betydeligt bedre end sidste år, hvor jeg ikke havde smagt en eneste af finalistene til årets ølnyhed 2010. Derudover har jeg Fanøs kunsterøl på lager, men sådan en stærk porter har jeg nu tænkt mig at gemme et par år, før jeg smager på den. Sådan er jeg...

Alle medlemmer af Danske Ølentusiaster kan stemme på foreningens hjemmeside, og vinderne af Årets Ølnyhed 2011, vil derefter blive offentliggjort på foreningens generalforsamling d. 24. Marts.

Bøgedal No. 275 - håndlavet mesterværk

Jeg var for nogle uger siden så heldig at at smage en øl fra Bøgedal Bryghus, da min ven Morten havde fået et par stykker, og var så venlig at dele. Det var en Bøgedal 275, og den var rigtig god.

(c) Bøgedal Bryghus

Bøgedal Bryghus drives af Casper Vorting og hans kone Gitte Holmboe. Casper var i sin tid med til at starte det hedengange Brøckhouse, men da Brøckhouse fik vokseværk og gik over til  industriproduktion hoppede Casper fra, og det har jo vist sig at være klogt. Efter noget tilløb åbnede han og konen i 2004 deres eget bryggeri, på deres gård Bøgedal nær Vejle.
Det er et hjemmebygget bryggeri, hvor der fyres med brænde under kedlerne, og hvor øllet ikke pumpes rundt, men selv løber rundt ved at kedler mv kan hejses op. Øllet er naturligvis hverken pasteuriseret eller filtreret. Wow, det lyder jo fantastisk... og at dømme efter alle de priser bryggeriet har vundet, så smager deres øl også rigtigt godt. På grund af alt det manuelle arbejde, er hvert bryg forskelligt, så i stedet for navne har øllene numre, og falder så inden for forskellige kategorier, som kan ses på bryggeriets hjemmeside.

Øllene falder åbenbart ofte uden for de almindelige øltyper, hvilket også er tilfældet med dette indlægs hovedperson, Bøgedal No. 275. Bøgedal beskriver selv øllen således:

Bøgedal No 275 Lys Vinterøl 
 Malt: Hvede- og byg malt
Humle: Perle og Cascade
Lys øl, med et dejlig lyst skum der holder længe. Den dufter dejligt af blomster, akaciehonning og mandler. En meget blød og harmonisk øl der smager sødmefuldt af blomster, tørrede abrikoser, appelsin og akacie honning. Har en god lang eftersmag og en let bitter afslutning. God til julefrokosten og til lettere cafemad.

Det er en flot, uklar, ravgylden øl på 7,5% alc., med et tæt hvidt skum, som forsvandt forholdsvis hurtigt. Jeg kunne godt lide aromaen, som havde en diskret hvede duft, lidt blomster humle, orange, og lidt citrus/grape duft. Jeg kunne ikke lugte mandler og honning, men lidt sødme var der måske.
Jeg kunne rigtigt godt lide smagen, selvom den var ret bitter. En hvedeøl synes jeg ikke skal være for bitter, men det her er jo heller ikke en rigtig hvede øl, men en Lys Vinterøl :) At dømme ud fra smagen så tror jeg faktisk heller ikke der er nok hvedemalt i, til at det kan kaldes for en hvedeøl (så skal over 50%, efter tyske regler, jo være hvede). Jeg synes både at der var en mellem sødme, og en mellem bitterhed, og den fine eftersmag var også mest bitter.
Jeg syntes at Bøgedal No. 275 var en rigtig god øl, selvom der var vel meget humle friskhed, og måske ikke helt nok tyngde i den til min smag. Jeg gav den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Jeg synes at hele idéen med, at øllet er brygget med håndkraft og over åben ild, er helt fantastisk... det er lige mig. Det eneste som mangler er, hvis råvarerne var dyrket lokalt :) Jeg må vist hellere se mig om efter nogle flere øl fra Bøgedal.