Bombay Pale Ale fra Nørrebro Bryghus

Nørrebro Bryghus er efterhånden en gammel kending blandt danske bryggerier, og har lavet mange gode øl. Bombay Pale Ale er en klassisk engelsk IPA fra deres hånd, og jeg synes at den er rigtigt god.

Bombay Pale Ale
Nørrebro Bryghus

Det er en rigtigt flot gylden IPA på 6,5% alc, med et tæt flødefarvet skum, som holdt længe. Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med duft af lidt citron, græs og karamel, og en fin men ikke for overvældende bitterhed.
Smagen var fantastisk god, med en mellem bitterhed, og lidt sødme. Amerikanske IPA'er er ofte så bitre at der ikke er anden smag i dem, men her var der både en god bitterhed, og en fin smag af karamel og malt, samt smag af lidt græs og citrus. Jeg syntes at smagen gav en rigtig god mundfylde, og en fin eftersmag, med en bitterhed som var karakterfuld, uden at være dominerende.
Jeg syntes at Bombay Pale Ale var en rigtig god øl, og gav den en samlet karakter på 8,5.

I '50 Øl Du Skal Smage før du Dør', kan Carsten Berthelsen fortælle, at der er brugt Perle og Cascade humle til at brygge Bombay Pale Ale, og at den har en IBU på 35-40, hvilket jo er meget lavt i forhold til de amerikanske IPA'er.

Der er nu også mange øl fra Nørrebro Bryghus som jeg synes er kedelige, men ind imellem laver de noget som er rigtigt godt. De laver også eksperimenterende øl , med fx fadlagring eller vildgæring, men disse fås vist kun i specialøls forretninger, hvorimod det almindelige sortiment, som denne Bombay Pale Ale, fås mange steder, bla i Irma. 

Blanche de Namur - Perfekt Belgisk Hvedeøl

De Belgiske Witbier er friske og aromatisk hvedeøl, som de fleste nok kender fra giganten Hoegaarden. Fra det mindre bryggeri Brasserie du Bocq kommer den noget bedre øl Blanche de Namur.

Brasseri du Bocq er et familieejet bryggeri med 45 ansatte, som ligger i den skønne Namur dal. De brygger en mængde forskellige øl, og så lige en super hvedeøl. Man kan nemt få det indtryk at belgiske øl alle er tyktflydende stærke sager, men langt størstedelen af det solgte øl er, ligesom herhjemme, pilsnere, så hvis man vil have kommerciel succes, så må man brygge nogle gode pilsnere. Hos Bocq brygger man også øl med andre labels, altså det vi kalder etiketøl og fantombryg.

Blanche de Namur
Brasseri du Bocq

Blance de Namur er en smuk gylden øl, med et luftigt hvidt skum, som holdt længe, og efterlod blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med en skøn duft at hvede, blomster og curacao. Curacao er den citrusfrugt hvis skal man normalt, sammen med koriander,  bruger til at krydre Witbier. Det er en skøn og frisk duft.
Jeg syntes også at smagen var rigtig god. Der var en rigtig god balance mellem hvedesmagen, den let krydrede smag fra koriander og curacao, og en fin sødme. Jeg syntes også at der var en god bitterhed i øllen, men jeg kan forstå på Rolf Nielsen, at den faktisk kun har en IBU på 12, så det må vel være bitterhed fra krydderierne.
Jeg syntes også at der var en rigtig god mundfylde, med masser af smag, og en god eftersmag, som var både sød, krydret, og let bitter.
Jeg syntes at det var en rigtig god hvedeøl, som var både frisk og havde masse af smag, og jeg gav den en karakter på 8 ud af 10.

Blanche de Namur er en af de 50 øl som omtales i den skønne bog '50 øl du skal smage før du dør', som jeg tidligere har anmeldt på bloggen. Her fortæller Rolf Nielsen malende om både bryggeriets og selve hvedeøllens historie, og anbefaler Blanche de Namur som værende en af de bedste belgiske Witbier.

Denne fine øl kan ofte købes i specialølsforretninger, fx Gammel Strand Øl & Vin i København, hvor jeg har købe denne for under 30 kroner. 

Christiania Pilsnere - fristadens etiketøl

Fristanden Christiania vil jo på alle områder gerne være noget for sig selv, så Christianias Indkøberen, som er et slags alternativt supermarked, har fået lavet 2 forskellige Christiania øl. Det er etiketøl fra Thisted Bryghus og Hancock, altså udgaver af deres normale øl, bare med specielle etiketter.

Christiania
Thisted Bryghus

Christiania Økologisk Thy Pilsner, er en Christiania udgave af Thisteds almindelige Thisted Thy Økologisk Pilsner. Det er en gylden pilsner på 4,6% alc., og man skal vist have et specielt forhold til Christiania prikkerne for at synes at den er specielt pæn. Aromaen var ok, men en udmærket aroma bitterhed, duft af korn, og en syrlighed som minder om ascorbinsyre, selv om jeg ikke kan se at det skulle være tilsat. Jeg syntes også at smagen var ok, med en ok humlebittehed, og en ganske udemærket mundfylde, af en standard pilsner at være.
Der er lidt malt og lidt korn, og en ganske ok bitterhed, også i eftersmagen.
Jeg syntes at der var en ganske udmærket pilsner, af en industripilsner at være, og gav den en karakter på 6 ud af 10.

Indkøber Bajer
Hancock

Indkøber Bajer er lavet af Hancock, så jeg tror at det er en Christiania udgave af deres Høker Bajer. Den har faktisk vundet en Pilsner blindsmagninger i Smag & Behag, men jeg var nu ikke så imponeret af den. Jeg syntes dog at det var en ganske flot øl, og jeg kan godt lide etiketten som forestiller døren indtil butikken, Indkøberen. Aromaen syntes jeg var ret kedelig, med tydelig duft af ascorbinsyre, som gjorde humleduften ret syrlig. Hancock bruger jo udelukkende Saaz humle, men jeg synes nu ikke at den gør noget særlig godt indtryk her, for jeg synes også at smagen er ret ringe. Jeg synes ellers at der var er en ganske god bitterhed, men det gik over i en alt for syrlig eftersmag. Indkøber Bajeren var desværre ikke hvad jeg havde regnet med, og jeg gav den en karakter på 4,5.

Christiania er et ganske fint grønt område, med kunsthåndværk og masser af kultur. Desværre synes jeg at det er ved at blive temmeligt kommercielt, med masser af butikker med høje priser. Da jeg var ude og købe disse øl, gav jeg fx 48,- for en durum... den var også god, men alligevel.

Christinia har en ølblub, som tidligere har været med på Ølfestivallen, Ølklubben Sirius. Der er kun lidt over 2 uger til Ølfestival 2012, men det ser ikke ud til at de er med i år.

Ølbog: Ølrejsen - En Rejse i Øl og Kultur

Carsten Berthelsens bog Ølrejsen er en dansk klassiker, man som ølentusiast slet ikke kan komme uden om. Den beskriver øl elskerens drømmerejse gennem de Europæiske ølnationer, og har sendt tusinder af danskere afsted i hans fodspor, for at opleven øllen, kulturen og ølkulturen :) 


Ølrejsen
Carsten Berthelsen

Ølrejsen er en  rejsebog i klassisk forstand, hvor en rejses oplevelser beskrives, og som fx H.C. Andersen kunne have skrevet, hvis han havde været mere tørstig. Berthelsen besøger øllets byer, og skriver om byernes historie, kultur skatte, om de gode og dårlige ting ved byen, og endeligt, og vigtigst, om byens øl, og hvor man bør opleve dem. For med Berthelsen er hver øl en oplevelse, og hvert værsthus hele rejsen værd.

Han starter i Tyskland og rejser ned til Tjekkiet, igennem Østrig, tilbage til Tyskland og slutteligt til Belgien. Undervejs beskriver han hvordan man kommer rundt til øllets byer: Thüringen, Weimar, Kulmbach, Bayreuth, Bamberg, Marienbad, Kalvory Vary, Eggenberg, München, Köln, Leuven, Bruxelles, Gent, Brügge, og slutteligt Antwerpen, hvor man kan tabe sit hjerte til det gode øl.

Øl er en vigtig del af den Europæiske kultur, og byerne som Berthelsen besøger er alle præget af deres ølhistorie, på både godt og ondt.
Berthelsen beskriver det hele levende, og med hans karakteristiske lune humør, så man nærmest kan se hans flyvende øjenbryn for sig.

Der er plads til masser af skæve historier, fx om hvor mange øl man skal drikke på et værtshus i Tjekkiet før de lokale gider at hilse på en, og hvor beruset man kan blive af at drikke lidt vel mange "28"-ere i Kulmbach. Det er disse historier som i min optik er bogens styrke, og gør at den kan læses som en rigtig bog, og ikke udelukkende bruges som opslagsværk.


Ølrejsen
2011 udgave

Den første udgave af bogen udkom i 2003, og efter flere reviderede udgaver, udkom der i 2011 en ny opdateret udgave, i et nyt rejsebogs format. I den nye udgave, er den er blevet mere som en rejsebog af typen 'Turen går til...', med endnu flere byer, men med færre af de skæve historier.

Hvis du ikke allerede har læst Ølrejsen, så se at komme i gang. Det er en vidunderlig rejsebog, og så handler den endda om øl!

Oldgott Barique - mørk tjekkisk pilsner

Sponsoreret af Mick, har jeg fået en mørk pilsner fra Pilsneres hovedstad Prag. U Medvidku er et hyggeligt værtshusbryggeri, hvor man kan sidde og spise med udsigt til de åbne bryggekar. Jeg syntes at deres Oldgott var en god øl, men desværre ikke uden fejl.

Oldgott Barique
U Medvidku

Oldgott er en uklar kobberrød Pilsner på 5,2% alc. Skummet var luftigt og flødefarvet, og efterlod blonder på glasset. Jeg synes at det er en rigtig flot øl, ikke mindst pga den fine lille flaske med patentprop.
Jeg syntes at smagen var rigtig god. Der var en god bitterhed, med en lidt syrlig humlesmag, som måske er fra den Tjekkiske Saaz humle, det ved jeg ikke, og en rigtig fin malt sødme. I eftersmagen var der desværre noget mælkeagtigt surt, som ikke hører til i øllen, men må være en fejl ved flasken. Når man brygger øl i åbne kar, op af en masse mennesker, og så tapper på flasker med patentprop, ja så skal det vel næsten gå galt.
Selvom øllen havde en fejl, syntes jeg at den ellers var så god, af en mørk pilsner at være, at jeg samlet gav Oldgott en karakter på 7.

Jeg kan se at der er rigtigt mange anmeldere på Ratebeer, som også skriver om fejl i Oldgott. Det virker som om bryggeriet har et problem med deres øl på flaske, som gør at de ofte bliver dårlige. Det er jo rigtigt ærgeligt, når det ellers er en rigtig god øl.
Så er der jo ikke andet for, end at man må tage ned og smage den frisk fra fad :)

Leffe Brune - drømmen om Belgien

Belgisk øl har en særlig status blandt ølentusiaster, og med god grund synes jeg, da dem man kan få i Danmark næsten alle er gode. Leffe er industri versionen af en Belgisk klosterøl, og kendes nok af de fleste. Jeg har naturligvis også smagt Leffe mange gange før, men denne gang blev det til en rigtig anmeldelse.

Efter flere salg og flytten rundt, ejes Leffe i dag af bryggerigiganten Anheuser-Busch InBev, og onde tunger mener at det er gået hårdt ud over kvaliteten, så Leffe nu er en ren industriøl. Jeg synes nu alligevel at de smager ganske godt, specielt i forhold til prisen. Leffe distribueres i Danmark af Carlsberg, og kan derfor købes stort set overalt.

Leffe Brune
InBev

Leffe Brune er en kastaniebrun Ale på 6,5% alc. Jeg drak den af den fine 0,75l flaske, og da jeg hældte øllen op, kom der et tæt flødefarvet skum, som ret hurtigt forsvandt.
Jeg syntes at aromaen var rigtigt god og fint balanceret. Der var en god karamelagtig maltduft, og lidt af den duft af blomme, som man kender fra belgisk gær. Det er ikke en særlig kraftig aroma, men det er jo også kun en øl på 6,5%.
Smagen var også god, med en mellem sødme, lidt bitterhed, og en forholdsvis stor syrlighed. Jeg kunne godt have InBev mistænkt for at tilsætte ascorbinsyre, eller noget lignende, så syrligheden stammer måske herfra.
Jeg syntes at der var masser af smag, som gav øllen en ganske god mundfylde. Eftersmagen var også udmærket, og var krydret og sød, som det passer sig for en Belgisk klosterøl.
Alt i alt synes jeg, at selvom Leffe Brune må siges at være den tynde version af en belgisk klosterøl, er det en rigtig god øl. Jeg gav den en karakter på 7,5 ud af 10.

Da man kan få Leffe alle vegne, både denne Brune og deres Blonde, synes jeg, at de er rigtigt velegnede til at introducere folk til det gode Belgiske øl. Det er en letdrikkelig øl, med masser af smag, og kan let tænde drømmen om den perfekte Belgiske øl.

Stone Old Guardian - bitter amerikansk Barley Wine

Med Barley Wine ved man aldrig helt hvad man får, for nogle er mørke og søde og andre er lyse og bitre. Jeg var derfor meget spændt på at smage Old Guardian, en amerikansk Barley Wine fra Stone Brewing Co.
Det viste sig at være en god øl, men alt for bitter til min smag.

Stone er et amerikansk bryggeri som blev startet i 1996, og nu er det 14. største i USA. Ølsiden BeerAdvocate har 2 gange kåret dem til verdens bedste bryggeri, i 2008 og 2009, og de har vundet en guld medalje for Old Guardian ved Wold Beer Championships i 2002, samt en masse andre priser.

Old Guardian
Stone Brewing Co.

Old Guardian Barley Wine Style Ale, for nu at få det hele med, er en flot kobberrød øl på 11,1 % alc. I flasken var øllen ret klar i det, men jeg vendte den en gang, for at få lidt mere smag i, og så var den dejligt uklar. Der var stort set intet skum på den, men resterne af det var tæt og flødefarvet.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god, selvom der var en del bitterhed. Jeg kunne lugte abrikos, korn, lidt blomme, og masser af humle. Jeg syntes at smagen var meget kraftig og bitter, men alligevel ganske god. Der var meget alkohol, den var forholdvis syrlig, og så var der en stor grapefrugt bitterhed, som i sær var dominerende i eftersmagen. Jeg vænnede mig hurtigt til bitterheden, men så var det lidt som at drikke IPA, bare med rigtigt meget alkohol. Så ved jeg ikke rigtigt om jeg skal grine eller græde...
Jeg ved, at amerikanske Barley Wine er meget bitre, men det her var altså langt mere end jeg brød mig om. Jeg gav samlet Old Guardian en karakter på 7. En anden gang vil jeg lade bundfald være bundfald...

Denne Old Guardian er købt hos Bjergtrolden i Roskilde, som jo har et formidabelt udvalg. Jeg skal faktisk derned i morgen tirsdag, hvor Roskilde afdelingen af Ølentusiasterne har ølsmagning med BeerHere. Det skal nok blive godt :)

Ølsmagning med Det Lille Bryggeri

Blandt Danmarks mange gode bryggerier, er Det Lille Bryggeri et af mine absolut favoritter. Da jeg i sidste uge var til en ølsmagning, hvor deres brygger René Hansen skulle præsentere øl, var forventningerne derfor høje. Og vi blev ikke skuffede :)

Det Lille Bryggeri er et familiebryggeri, som blev startet i 2005 under navnet Roskilde Øl, men skiftede navn i 2008. Det drives af René, hans far og hans storebror, som alle 3 har fuldtidsarbejde ved siden af, og driver bryggeriet som ren hoppy. René fortalte, at han og faderen begge har arbejde hvor de kan tage en døgnvagt, og så har nogle dage fri, og at det på den måde er det muligt at ligge hele arbejdsdage i bryggeriet.
De startede med at brygge hos Andrik Mikrobryggeri, men overtog så brygudstyret og flyttede det hjem til René i Bringstrup ved Ringsted, og nu tro jeg at Andrik i stedet brygger os dem. Det er et lille bryggeri på 2*250 liter, men de har ikke lyst til at tage chancen med at investere i større udstyr.
Det er René som brygger, og han ligger 40-50 timer om ugen i bryggeriet. Han laver også opskrifterne, og får derfor også det sidste ord, når man skal vælge hvilke øl som skal brygges.
At alle øl brygges i hånden på eget anlæg, er ret imponerende i betragtning af at bryggeriet sidste år lavede 35 nye øl, hvilket i Danmark kun blev overgået af Mikkeller, som jo ikke brygger sine øl selv.
Den eneste øl de ikke brygger selv, er deres juleøl Julemandens Trøst, hvilken brygges i Belgien.

René havde i alt 11 forskellige øl med, og de var alle rigtigt gode:

Enebær Ale (8), Chili Lakrids Ale (9), Palisade Pale Ale (7,5), Indian Pale Ale (7,5), Dark Ale (8), Lakridsporter (8), Black Time 1 (8) og Barley Wine 2011 (9). Derudover havde han en Weihenstephaner, og øllikøren Ultrapress (7) med, da de importerer dem til deres butik i Viby Sjælland, og desuden en Barley Wine fra 2010 (8.5), som var kommet med ved en fejl.

Den Belgisk inspirede Dark Ale var den første øl som de bryggede, på Andriks brygudstyr. Opskriften fik de ved at spørge rundt hos andre, og så prøve sig frem. Vi var enige om, at det var en utrolig god øl, af et første forsøg ud i brygningen, selvom opskriften selvfølgeligt nok er blevet justeret hen ad vejen.
Den anden øl det daværende Roskilde Øl lavede var Enebær Ale. Jeg synes at det var en rigtig god Ale, og selv om der kun er ganske lidt enebær i, 160g  pr 250 liter, giver det lige et strejf af en særlig bitterhed. Slet ikke dårligt.

Jeg syntes at det var spændende at høre René fortælle om Det Lille Bryggeri, og som det ses af mine karakterer var alle øllene gode, nogle endda fantastiske.
René fortalte at de har en Hop Time serie på vej, hvor man, lige som ved Black Time serien som jeg tidligere har skrevet om, vil forsøge at vise hvor meget kogetiden betyder for smagen af en øl. Denne gang bliver det bare med en IPA type, hvor humlen koges med i forskellige intervaller. Det giver jo sådan lidt en dimension mere på de single hop eksperimenter som fx Mikkeller har prøvet, og jeg glæder mig utroligt meget til at smage på det.
Tak til Det Lille Bryggei, for en rigtig god ølsmagning :)

Nelson Sauvignon - fantastisk(,) tør Mikkeller

Til mit blogindlæg om Den Bedste Danske Øl, skrev Thomas Schön fra Mikkeller, at den bedste danske øl nogensinde, efter hans mening, var Mikkellers Nelson Sauvignon. Så da jeg forleden var forbi Mikkeller Bar med et par venner, måtte vi da lige smage vidunderet.

Her er hvad Mikkeller selv skriver om øllen:
Brygget af basismalt og under mæskníngen og gæringen tilsat enzymer for at opnå en så høj forgærbarhed som overhovedet muligt. Til både bitter-, smags- og aromahumle er brugt den New Zealandske humlesort ‘Nelson Sauvin’ som er opkaldt efter sine druekarakterer, der bringer minder til den New Zealandske hvidvinsdrue Sauvignon Blanc. Af gær er benyttet både champagnegær og brettanomyces og pga. enzymerne er øllen gæret meget langt ned og dermed er slutresultatet en meget tør øl. Efter endt gæring har øllen ligget 5 måneder på hvidvinsfade fra Østrigske Weingut Kollwentz og opnået yderligere karakter. Til slut er den flasket på 750 ml champagneflasker med et ekstra højt CO2 indhold. 

Det gør den vist til den mest avancerede øl jeg har smagt, og bringer den faktisk derud hvor jeg ikke helt ved om det overhovedet stadigt er en øl... lidt på samme måde som en Budweiser må siges at være en teknisk avanceret øl, men absolut ikke fortjener at blive kaldt for øl... ikke at hverken smag eller kvalitet ellers kan sammenlignes...

Nelson Sauvignon
Mikkeller

Nelson Sauvignon er en super flot, uklar, ravgylden øl på 9% alc. Det må være champagnegæren som gør, at der kan være så relativt meget alkohol i en øl næsten uden nogen sødme. Flasken er i bedste belgiske stil pakket ind i papir, og ja, jeg synes også at flasken mv. betyder noget for indtrykket af øllen. Skummet var tæt og flødefarvet, og efterlod lidt blonder på glasset.
Jeg syntes at aromaen var fantastisk god. Øllen duftede af abrikos, saftige bær, og ret meget af hvidvin, og den havde en fin, men ikke overvældende, lambic syrlighed. Jeg noterede mig at aromaen var tør i det, og tror at jeg mener, at den havde den prikkende syrlighed, uden nogen synderlig sødme, som hvidvin ofte har.
Smagen syntes jeg også var fantastisk god. Der var meget smag af hvidvin, fra fadlagringen, og en syrlighed fra bret'en som gav en helt utrolig kompleks og samtidigt frisk smag. Den utroligt gode, og meget lange eftersmag, var både bitter, krydret, og sødlig. Der var også en stor syrlighed fra gæringen med brettanomyce, som dog var i fin balance med resten af smagen.
Jeg syntes at Nelson Sauvignon var en helt fantastisk øl, og gav den en samlet karakter på 9 1/3, ud af 10.

Vi endte med at måtte give Thomas Schön ret i, at Nelson Sauvignon er en helt utrolig øl. Så bliver øl næsten ikke vildere. Den er drevet helt derud hvor det næsten er champagne lavet af korn, og det er vist også sådan den er ment, og skal drikkes. Men til den pris, ja så skal det altså også være en oplevelse ud over de sædvanlige, for på Mikkeller Bar kostede vidunderet ikke mindre end 225,- kroner....